Historie
brødrene kier har i mere end 100 år været et vigtigt forsyningsled til stålindustrien i Midt- og Østjylland.
Historien går helt tilbage til 1911, da brødrene Villhelm og Aage Kier startede stålhandel på Århus Havn.
I de følgende årtier grundlagdes stolte handelstraditioner, og virksomheden voksede støt. Gennem årene har brødrene kier udviklet sig til også at være leverandør af VVS-artikler og værktøj i det store lokalområde.
I 1976 førte visioner om ekspansion til, at brødrene kier flyttede til nye lokaliteter i det nordlige Århus. Dette skete blandt andet for at sikre bedre lagerforhold, større effektivitet og hurtigere ekspedition.
I forbindelse med udflytningen blev der etableret en selvstænding VVS-afdeling med selvbetjening for VVS-installatører. Efterfølgende er der tilsvarende åbnet VVS-afdelinger i Horsens og Skanderborg.
I tilknytning til VVS-afdelingen i Århus er der etableret en udstilling - bk∙bad - der viser det sidste nye inden for indretning af badeværelser, og hvor private i samarbejde med vores installatører kan finde inspiration.
I 2004 opførte brødrene kier nyt hovedsæde i Hasselager syd for Århus. Dette var påkrævet for at kunne imødekomme den fortsatte vækst. I Hasselager er der nu et 8.000 m² stort stållager med moderne faciliteter til rådighed.
Domicilet i Hasselager rummer tillige brødrene kiers administration.
brødrene kier har i mange år været medlem af indkøbsforeningen Dansk Jerncentral, der foruden fordelagtige indkøb sikrer, at vi via foreningens øvrige medlemmer altid har et meget bredt lager og sortiment at trække på. |